Træning - fodring & vanding...

Motorcykel og vogn
Vi kan træne hjemme fra gårdspladsen på en varieret rute på grusveje og markveje. Vi kan selv bestemme ruten den gældende dag, og længden. Al vores træning hjemme foregår på vores 4-hjulede motorcykel Suzuki LT-160 k. Det er det bedste vi har gjort, at købe denne til træning. Det letter træningen meget, man sidder utrolig behageligt, sikkerheden er i top ved de gode bremser og vi kan herved også træne intervaltræning med motoren til hjælp. Vi har monteret den med en cykelcomputer for vi kan se, hvor langt vi træner og at det ikke går for stærkt. Det er meget vigtigt at se på hundene og elastikken på skaglerne om der er træk på som der skal være.

 

Vi træner næsten altid i skumring eller i mørke i hverdagene, så her er det også dejligt med et godt lys på motorcyklen.

Klik her for at komme GÅ TIL siden med vores træningsprogram!  

 

Se løbskalender & fællestræningsdatoer

Bauer Team til vognløb i Rold Skov, 1999
Når vi træner i statsskovene må vi finde vognene frem og hermed får vi så også bekræftet at alt går som det skal. Vi har 2 vogne som Jan Erik selv har bygget op. Vi har vores træningsvogn som vejer 55 kg og den bruger vi hver 14 dag når vi træner i Rold skov og til andre fællestræninger. Jan Erik har en meget let rustfri vogn som vejer 30 kg det er den han kører alle løbene på.

Vores mål med træningen er, at hundene gerne skal arbejde homogent og alle yde deres bedste når formen skal toppe. Vi vil meget gerne have hundene lidt på sne inden de vigtige sneløb, så vi prøver på at komme i træningslejr i Sverige, Norge eller Østrig gerne omkring juletid. Her træner vi så, så mange km vi overhovedet kan nå på sne inden vi kommer hjem og skal til at træne fart i Danmark. Vi vælger også gerne at trappe en dag ned i træningsprogrammet efter nytår.

Slæde
Så snart muligheden byder sig kører vi på slæde. Vi har 2 slæder. Vi er sponsoreret af Danler. Vi kører på efter vores mening, den bedste slæde på markedet. Kontakt os gerne for nærmere information. Vi har også en OT 2000 slæde. Se flere slæde billeder på vores sponsor side.

Sæsonstart
Vi starter sæsonen i september/oktober når temperaturen er under 10° og vejret og luftfugtigheden er til det. Vi laver vores egen træningsplan hver år. Vi starter ud med en distance der passer til vejret, den korte rute på 4,5 km. Herefter bygger vi langsomt mere på. Vi træner de første 3-4 måneder på at bygge muskler op, tung træning, her prøver vi på med hjælp af bremsen at holde farten under de 23 km/t. og fra sidst i december begynder vi at træne fart, hvor vi evt. hjælper hundene lidt med gashåndtaget, hvis underlaget er lidt tungt - her træner vi med topfart på ca. 32 km/t. Vi starter ud med at træne 2 gange om ugen og bygger hurtigt flere dage på, så vi kommer op på at træne 4-5 gange om ugen på op til 10 km`s distancer. Vi ser meget på hundenes humør og kigger meget på termometret og hygrometeret. Hvis luftfugtigheden er høj i forhold til temperaturen træner vi i så fald på nedsat distance. Vores sæson slutter i april måned, når der bliver for varmt i vejret og eventuelle unghunde er kørt ind.

 

De ivrige leaddogs....

Fodring & vanding
Vi fodre med tørfoder Royal Canin som vi har brugt gennem de sidste år og som vi er meget tilfredse med. Udover dette tilsætter vi ind imellem råt kød og fisk. Hundene får så både energikilderne fra fisk, kød og kylling fra tørfoderet som det er baseret på.
Vi vejer foder af specielt til hver hund. Vi kigger meget på hundene og føler på dem om det er rigtig dosis de får, da deres forbrug varierer meget efter træningstidspunktet og kuldeforhold. 

Vi bruger ca. 30 liter vand til vanding af vores 10 hunde om dagen. Dette fordeles over morgenvanding med lidt foder eller leverpostej i, vanding efter træning med Maxim kulhydrat pulver i samt ved aftenfodringen. Hundene har derudover altid adgang til frisk drikkevand i deres hundegårde. Vores erfaring er at vander man rigtigt kan hundene yde mere. Derfor er vanding for os en af kilderne til en toppræsentation. Vi vander hundene året rundt alle ugens 7 dage. Dog nedsættes vandmængden lidt om sommeren.
Væskebalancen er utrolig vigtig, urinen skal være lys eller gennemsigtig.

Vi har deltaget i et par seminarer i DTK med store åben-klasse-kørere, bla. med Asbjørn Erdal Aase i 1997, Hege Engelbrechten og Per Svarre i 1998, hvor vi har fået mange ideer og guldkorn om deres træningsprogrammer, fodring, vandingsmetoder samt alm. omgang med hundene. Vi har brugt det materiale vi mener kan bruges på vores hundetype og blandet det med egne erfaringer og nyttige fif fra danske kørere. Vi lytter gerne og er åbne for nyt!

Fra en sen træningstur omkring ejendommen.....

foto: bauer, julen 2000

 

Denne side er sidst opdateret:Opdateret d. 7.11.2006